HEJ, igen!

5 år efter at LUFTKASTELLET materialiserede sig som et etablissement var det naturligt for os den 13. juli 2006
at åbne dørene til vort seneste projekt
"FORNY CHRISTIANIA"

Weekendens program:

Fredag 18/8 – Friday Night Skate følger op på succesen for 14 dage siden og omdanner hallen til et inferno af lys, lyd og lamseben.
Hiv 80’er skøjterne og storkespringvandet attituden frem.
Fra 20-22 for børn. Fra 22-02 voksne

Lørdag 19/8 – indtager de bedste graffiti og hip hop kunstnere fra Roskildefestivalen Den Grå Hal med flabet lyrik og kunst.

Søndag 20/8 – er det tid til at ”Komme hviledagen i hu” med en spirituel smeltedigle af healing, deeksha, thai chi, gospel, yoga og massemeditation cremet op med energidrikke og vegetarmad fra kokkene i Madkastellet.

Mandag 21/8 – kommer Helle Ryslinge selv forbi og præsentere snigpremiere på sin nye film ”Nandini”. ”Ølaben” vises efterfølgende for lige at smøre lattermusklerne.

Som en naturlig konsekvens af vores involvering i "Christiania udfordringen" siden regeringens kluntede intro og fra ”Christiania konferencen” i feb. 2004, samt som medlem af tidl. overborgmester Jens Kramer Mikkelsens tænketank til vores medvirken som facilitator for lokalplangruppens udviklingsarbejde i efteråret 2005/foråret 2006, var det nu på tide at ord blev til handling. LUFTKASTELLET ønsker at skubbe på en udvikling hvor "nitter" og det omkringliggende stiller sig selv spørgsmålet;

Hvad indebærer det at være et økonomisk, religiøst, arkitektonisk, socialt og kulturelt eksperimentarium 2007 og ikke 1977?

I respekt og erkendelse af Christianias betydning for mange af de samfundsidealer vi nu lever efter, herunder økologisk bevidsthed, forståelse for at alle har et værktøj at bidrage med og generel tolerance for anderledes tænkende, må vi samtidig erkende, at Christiania nu ikke i samme grad bidrager til "de gode ideer" og innovation, men i højere grad lukker sig om sig selv og værner om sine privilegier. Vi er dem, der mener, at Christiania som ideal er større end summen af dets beboere og retten til at deltage, bo og udvikle en fristad ikke handler om hvor mange kakkelborde og ”Silvan hegn” man kan sætte op men ens evne til at flytte og bidrage til at Danmarks mentale grænser flytter overliggeren.

Forny Christiania! og vel mødt i Den Grå Hal frem til 13. okt.

På vegne af Lai, Boris, Kanutten, Mark, Frederik og Erik

Tjek : www.FornyChristiania.dk  Læs Pressemeddelsen fra foreningen Forny Christiania

LUFTKASTELLET vælter Amager Savanne søndag den 27. aug. Kl. 12-19 når Music for Dreams Allstars ledet af Kenneth Bager og Copenhagen Jazzfestival præsenterer:
”STORBYPICNIC”.

Programmet nedenfor er sponseret af Ørestadsselskabet og Københavns Havn.
Musikken og naturen er betalt af Kramer og Karl Gustav.

Du kan vælge at pakke din madkurv selv, du kan også bestiller en picnickurv gennem www.MADKASTELLET.dk/storbypicnic.dk Så får du kurven fuld af lækkerier og et lækkert fleecetæppe til dig og din udkårne med for bare 150 kr.

Regner det så tag din neon-gule Dior goretex heldragt på og ifør dig gummistøvler og en mild chablis brandert til at dulme eftervirkningerne fra natten med Badeklubben!

MUSIC FOR DREAMS PRÆSENTERER:

12:00 DJ Disse - Start op med et lækkert lagkagemix!
14:00 Djosos Krost - DJ Pharfar på trommer, Jah Bobby, EMO & Tuco på vokaler.
15:15 Dj Buda - God ven af huset! Mr. Chill himself.
16:00 Luke - Solid som en sten, blød som en fjer. Luke er pladeaktuel med ’Guaratiba’.
17:15 Kenneth Bager - Manden bag Music For Dreams iført kaninen ”Guffe”.
18:00 Hess Is More - Unik kunstner med orkester - Mikkel Hess & Co.

COPENHAGEN JAZZFESTIVAL PRÆSENTERER:

12:00
Mukupa and the Pak - Jivin Cameron (bas), Thomas Viby (guitar), Rasmus Lund (trommer), Troels Kjær (Keyboard), Nabiha (kor)
14:00 Hans Ulrik Kvartet - Hans Ulrik (sax), Jacob Christoffersen (klaver), Anders Christensen (bas), Mikkel Hess (trommer).
16:00 Ibrahim Electric - Niclas Knudsen (guitar), Jeppe Tuxen (orgel), Stefan Pasborg (trommer)

Læs mere om storbypicnic: www.storbypicnic.dk

 

Tryk her for at framelde dig nyhedsbrevet  fra www.luftkastellet.dk